Med ordrerne “afbild…” og “annuller afbildning…” kan man tænde og slukke de enkelte lysdioder i ultra:bittens display. Lysdioderne er organiseret i et koordinatsystem som vist her til højre.
De vandrette linjer kaldes rækker, og de lodrette søjler kaldes kolonner.
Ved at tænde og slukke forskellige lysdioder i displayet, kan du for eksempel lave dit eget ultra:bit brætspil.
Tænd og sluk for lysdioder Du skal nu få ultra:bitten til at tænde og slukke for to at lysdioderne i displayet ved at trykke på henholdsvis knap A og knap B.
Lav “gnister” tilfældige steder på displayet I dette eksempel bruges tilfældighedsfunktionen, så ultra:bitten kan tænde og slukke for lysdioder helt tilfældige steder på displayet.
Afprøvning Prøv selv at eksperimentere med pauselængden. Prøv at fjerne blokken “annuller afbildning” for at se, hvor hurtigt displayet bliver fyldt op med tændte lysdioder. Du kan også indsætte lyd, så der laves en lyd, hver gang en lysdiode tændes.
Brug løkker og lav mønstre Når man programmerer, kan man bruge nogle såkaldte løkker, når funktioner skal gentages flere gange. Her kan du lære at bruge løkker til at tænde for lysdioder i displayet, så et mønster kan gentages. I eksemplet tændes lysdioderne i øverste række med start fra venstre ved tryk på knap A. Ved tryk på knap B tændes lysdioderne i nederste række med start fra højre.
Det er sikkert svært at forstå, hvordan de to løkker fungerer. Derfor er det vigtigt, at du ser videovejledningen igennem for at høre forklaringen dér.
Afprøvning Prøv at ændre på pauselængderne. Prøv at ændre i programmet, så det er nogle andre rækker, der tændes. Prøv at ændre i programmet, så der tændes en kolonne (en søjle) i stedet for en række. Prøv at udvide programmet, så alle lysdioder i kanten tændes én for én.
Udfordring – Lav et brætspil Nu er du klar til at lave dit eget ultra:bit brætspil for to personer. Lav et spillebræt med 5 x 5 felter. Lav 10 brikker til spiller 1 og 10 brikker til spiller 2. De to spillere placerer skiftevis deres brikker på spillebrættet. Programmer ultra:bitten, så den tænder en tilfældig lysdiode, når man trykker på knap A. Lysdioden viser, hvilken brik der må fjernes fra spillebrættet. Vinderen er den, der først får fjernet alle sine brikker.