Før du kan gå igang, skal du bruge linket nedenfor, for at skrive koden.

Tryk her for at gå til kodegeneratoren

Tryk på en knap og se de hemmelige beskeder

Ved tryk på knap A vises en tekst, og ved tryk på knap B vises et ikon (glad smiley).

Afprøvning Når programmet er overført til micro:bitten, reagerer den med den viste tekst og ikonet ved tryk på knap A og på knap B. Prøv selv at lave om på de ting, der vises, så du kan overraske en kammerat, en søskende eller dine forældre. Du kan f.eks. tegne dit eget ikon ved at bruge blokken “vis LED’er”, som du finder under menuen “Grundlæggende”:

Prøv også at sætte en ny blok ind, så micro:bitten viser en ny besked ved tryk på knap A+B samtidig.

Lav en animation En animation er en slags tegnefilm: Forskellige tegninger vises på skift. Du kan lave en “tegnefilm” ved at lave et program, der kører i en løkke, der gentages lige så længe micro:bitten er tændt. I eksemplet nedenfor vises først vises en glad smiley og efter lidt tid vises en sur smiley. Dette gentages.

Når programmet er overført til micro: bitten, vises den glade og den sure smiley skiftevis.

Prøv nu at ændre på pauselængden, indsætte en ekstra smiley med vandret mund og en ekstra pause i programmet.

Kan du lave om på ikonerne, så micro:bitten åbner og lukker munden?

Udfordring – Giv din smiley liv Lav selv små animationer, der startes ved tryk på knap A, knap B eller knap A+B. Hvis en animation skal gentages f.eks. 4 gange, kan du bruge en løkke som vist her

Tips til konstruktion På billederne kan du se, hvordan du kan lave en smart ramme til din ultra:bit. Bølgepap til montering er velegnet, fordi det er tykt, men alligevel nemt at arbejde med. Billederne viser, hvordan man kan montere et stykke silkepapir bag på det forreste stykke karton, hvis man ønsker at sløre lysdioderne lidt. Du bestemmer selv, hvad du foretrækker: Med eller uden silkepapir.