ultra:bitten kan tænde og slukke for de 25 lysdioder, der er monteret i displayet, men den kan også tænde og slukke for lysdioder, der bliver forbundet til den via kobberbanerne i bunden af ultra:bit printet. I eksemplerne her skal du selv prøve at få eksterne lysdioder til at tænde og slukke – og lave dit eget lyssignal.
Tilslut en lysdiode Lysdioder tilsluttes på de brede kobberbaner 0, 1 og 2 forneden på ultra:bitten.
Det er vigtigt at tilslutte lysdioden rigtigt. En lysdiode har en lang tilledning og en kort tilledning. Den lange tilledning skal tilsluttes den kobberbane (0, 1 eller 2), der skal styre lysdioden.
Den korte tilledning skal altid tilsluttes GND (ground). Her er lysdioden tilsluttet pin 0.
VIGTIGT! Krokodillenæbbene må kun røre de brede kobberbaner på ultra:bitten. De må ikke røre de smalle baner ved siden af.
Tænd og sluk for en lysdiode Tænd en lysdiode ved tryk på knap A og sluk den ved tryk på knap B.
Prøv at slutte lysdioden til pin 1 i stedet.
Så skal
Trafiklyset Lav et trafiklys med 3 lysdioder: Rød, gul og grøn. De lange tilledninger på lysdioderne skal være forbundet til henh. 0, 1 og 2 på ultra:bitten. Alle de 3 korte tilledninger skal være forbundet til GND. I programeksemplet laver vi et løbelys med de 3 lysdioder. Herunder et forslag til montering.
Afprøvning Kontrollér at løbelyset kører som forventet. Lav programmet om, så det efterligner et trafiklys.
Udfordring – Roulette Lav en roulette med 3 lysdioder. Når rouletten startes, tændes lysdioderne på skift i en periode, før en tilfældig af dem tændes. Lav en smart skala, der viser, hvor mange point hver lysdiode giver.
Udfordring – Temperaturalarm Du har lavet et lyskryds med tre lysdioder. Prøv at ændre programmet, så den grønne lysdiode lyser, når temperaturen er passende. Den gule lysdiode lyser, hvis det er lidt for varmt. Den røde lysdiode lyser, hvis det er alt for varmt.